Om os
Som test text here
Om LivaPeople
Fonden LivaPeople er en ikke-erhvervsdrivende selvejende fond med et socialt og velgørende formål. Vi
støtter mennesker, der er – eller har været – udsat for vold. Fonden driver krisecenteret LivaShelter med
afdelinger i København og Aarhus.
LivaPeople bygger på en grundlæggende respekt for menneskers ligeværd, menneskerettigheder og
opretholdelsen af det enkelte menneskes værdighed. Medmenneskelighed og ligeværd er fundamentet for
vores arbejde. Vi arbejder ud fra et konfliktteoretisk perspektiv, hvor opmærksomheden er rettet mod
problemskabende og undertrykkende forhold, som mennesker i udsatte situationer lever under. Der er fokus
på at skabe håb og yde omsorg ved bl.a. at bistå med mobilisering af magt og handlekraft hos den enkelte
samt frigørelse af individer og grupper gennem bevidstgørelse af, hvordan deres eget liv hænger sammen med
miljø- og samfundsmæssige forhold – herunder adgang til ressourcer.
Vi er en metodeudviklende og landsdækkende organisation og er blandt de førende inden for en tværfaglig
tilgang til voldsområdet. Samtidig er vi en af landets eneste VISO-godkendte aktører på området for vold i
nære relationer.
Vores virke finansieres hovedsageligt gennem kommunalt betalte forløb.