Videre med Liva

Find vej videre
- i dit eget tempo

Er du i tvivl om, hvad du skal gøre? Med Videre med Liva får du personlige samtaler og gruppeforløb, der hjælper dig med at forstå din situation og tage de næste skridt. Du behøver ikke have besluttet noget endnu.

Hvad er Videre med Liva?

Samtale- og rådgivningstilbud til kvinder udsat for vold og deres pårørende

Videre med Liva er Fonden LivaPeoples samtale- og rådgivningstilbud til kvinder, der har været udsat for vold i nære relationer, samt deres pårørende. Tilbuddet er for kvinder, som måske ikke har behov for et krisecenterophold, men som har brug for støtte, sparring og hjælp til at forstå og håndtere følgerne af volden.

Gennem fortrolige samtaler med erfarne rådgivere får kvinder mulighed for at bearbejde deres oplevelser, forstå voldens mekanismer, afklarehandlemuligheder og finde retning i livet efter volden. Pårørende kan samtidig få viden, rådgivning og støtte til, hvordan de bedst hjælper én, de holder af.

Videre med Liva bygger på faglighed, nærvær og respekt for den enkeltes situation – med fokus på tryghed, håb og vejen videre.

    Book samtale

    Tag det første skridt

    Udfyld formularen, så ringer vi dig op på et tidspunkt, der passer dig – diskret og uden forpligtelser. Foretrækker du at ringe selv, er du altid velkommen.

    Alt, du fortæller os, behandles fortroligt. Du bestemmer tempoet og hvor meget du vil dele.

    Telefonnummer: 88 44 20 00
    Email: videremedliva@livapeople.dk

    Bliv rådgiver

    Vil du være en rådgiver?

    Som frivillig rådgiver hos Liva gør du en konkret forskel for mennesker i krise. Du får grundig oplæring og løbende støtte fra vores team. Har du lyst til at høre mere, så skriv eller ring til os – vi fortæller gerne om, hvad det indebærer.

    Sådan hjælper vi

    Et trygt rum til at tænke højt

    Nogle gange er det første skridt bare at tale med en, der lytter uden at dømme.
    Det er her, vi begynder.

    Personlige samtaler

    En-til-en samtaler med en erfaren rådgiver, hvor vi tager udgangspunkt i netop din situation og dine spørgsmål.

    Gruppeforløb

    Mød andre, der står i lignende situationer. At opdage, at man ikke er alene, kan i sig selv være en stor lettelse.

    Anonym rådgivning

    Du bestemmer, hvor meget du vil dele. Rådgivningen er fortrolig, og du forpligter dig ikke til noget.

    Ofte stillede spørgsmål

    Tegn på vold & usunde relationer

    Tegn kan være kontrol, skældud, isolation, uforudsigelighed, skyldfølelse, frygt, manipulation eller kritik. Hvis du ofte ændrer adfærd for at undgå konflikter, er det et faresignal.

    —-

    —–

    —–